Grønlands Statistik arbejder for en bedre og mere ensartet dokumentation af de forskellige statistikområder. På hjemmesiden www.stat.gl skal det på alle statistikområder være muligt at finde oplysninger om metode, klassifikation/nomenklatur, kilder, variable og forklaring af centrale begreber for Grønlands Statistiks udgivelser. For alle centrale statistikregistre skal der offentliggøres en oversigt over de variable, som registeret indeholder, bl.a. med henblik på at registrene i højere grad kan bruges til forskning. I første omgang arbejdes der med registre på personområdet.
Grønlands Statistik modtog i 2016, 2017 og 2018 betaling fra NordForsk for at deltage i et projekt, som har til formål at styrke den fælles nordiske registerforskning. En afledt gevinst af projektet er en ramme til i fremtiden at sikre bedre dokumentation af Grønlands Statistiks registre.
Grønlands Statistik bruger samme bruger adgang til dokumentation af registre som kendt fra statistikbanken. Når dokumentationen gøres tilgængelig for alle, vil Grønlands Statistik igangsætte oplysningsvirksomhed med henblik på at gøre opmærksom på dette nye tilbud.
Naalakkersuisut har i 2014 vedtaget en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. I forbindelse med implementering af de konkrete projekter vil Grønlands Statistik formodentlig opleve et øget arbejdspres. På længere sigt er der imidlertid flere elementer i strategien, som kan give Grønlands Statistik nye muligheder.
Digitaliseringsstrategien anser bedre basale grunddata om
personer (CPR), virksomheder (CVR), bygninger samt geografiske data (for
eksempel adresseoplysninger) som afgørende for en øget digitalisering. For
Grønlands Statistik kan bedre grunddata betyde et kvalitetsløft i mange
statistikker, ligesom der kan blive mulighed for at lave en boligstatistik.
Desuden må det forventes, at Grønlands Statistik på sigt skal bruge færre
ressourcer til at rense data.
Digitaliseringsstrategien har medført en ny lovgivning om persondata,
som har bragt den grønlandske lovgivning tættere på de bestemmelser, der i dag
er i den danske persondatalov.
Endelig betyder digitaliseringsstrategien, at Selvstyret og kommunerne får et fælles økonomistyrings- og ledelsesinformationssystem (ERP) og et nyt fælles HR- og lønsystem På længere sigt forventer Grønlands Statistik, at det fællesoffentlige økonomistyrings- og ledelsesinformationssystem kan give Grønlands Statistik nye muligheder, når de eksisterende statistikker kan laves med udgangspunkt i mere ensartede registreringer, og der introduceres systematiske og ensartede registreringer på nye områder, jf. i øvrigt afsnit 2.3 nedenfor.
I forbindelse
med digitaliseringsstrategien vil Grønlands Statistik advokere for, at
virksomheders indberetninger af regnskaber til det offentlige i fremtiden skal
foregå digitalt. Indtastning af regnskaber til brug for nationalregnskabet og
erhvervsstatistikkerne er i dag den største tilbageværende indtastningsopgave i
Grønlands Statistik. Digital indberetning vil også reducere antallet af
indtastningsfejl og dermed forbedre statistik kvaliteten.
2.3 Opbygning og forbedring af administrative registre
At Grønlands Statistik er Grønlands officielle statistikkontor betyder ikke, at Grønlands Statistik producerer alle statistikker fra indsamling af data til de færdige tabeller. Ligesom andre statistikkontorer er Grønlands Statistik afhængig af data produceret af andre myndigheder, virksomheder og organisationer. For langt de fleste statistikker gælder, at Grønlands Statistik indsamler, bearbejder og offentliggør statistikker på basis af data med udgangspunkt i registre, som er opbygget af offentlige myndigheder til administrative formål.
Det er Grønlands Statistiks vurdering, at statistikker på baggrund af centrale oplysninger i registre, som anvendes til administrative formål, giver de mest retvisende statistikker, da oplysningerne i registrene løbende kontrolleres af de ansvarlige myndigheder og i mange tilfælde også af de indberettende personer eller virksomheder. Samtidig er det væsentligt billigere at udarbejde statistikker på baggrund af administrative registre end at indsamle data hos virksomheder og personer, idet Grønlands Statistik ikke skal anvende ressourcer på at indsamle data, og det sikres, at oplysningerne indberettes på en ensartet form. Endelig kan opbygning og systematisk brug af administrative registre også medvirke til effektiviseringer hos den ansvarlige administrative myndighed.
I forlængelse af ovenstående er det Grønlands Statistiks indstilling, at der fremover i samarbejde med centraladministrationen og kommunerne - bl.a. i sammenhæng med et nyt offentligt økonomi- og ledelsessystem (ERP) - bør satses på, at nye statistikker baseret på data fra det offentlige udarbejdes med udgangspunkt i systematiske registreringer i tilknytning til sagsbehandlingen.
Generelt skal
det sikres, at offentlige myndigheder, der opbygger administrative registre,
konsulterer Grønlands Statistik og Digitaliseringsstyrelsen, således at det
sikres, at registrene opbygges hensigtsmæssigt og også er egnet til statistik.
Forpligtigelsen til at indberette opbygning og ændring af registre til
Grønlands Statistik er allerede indskrevet i statistikloven, men Grønlands
Statistik vil i højere grad være udfarende med henblik på at gøre opmærksom på
dette.
2.4 Rekvirerede opgaver
Det omfattende materiale, som Grønlands Statistik ligger inde med, giver mulighed for at tilbyde en række løsninger mod betaling. Betalingsopgaverne adskiller sig typisk fra den gratis, offentlige produktion ved enten at være mere detaljerede, indeholde andre kombinationer af data eller decideret være tilpasset den enkelte kundes behov. Begrundelsen for, at der skal betales, er ofte, at Grønlands Statistik kun har fejlsøgt oplysninger til at være retvisende på det niveau, hvor de offentliggøres. At anvende data på mere detaljeret niveau kræver yderligere behandling og fejlsøgning, som der tages betaling for.
Grønlands Statistik vil i fremtiden fortsat løse opgaver mod betaling i det omfang, det er foreneligt med basisstatistikken, samt i det omfang de fornødne personaleressourcer er til rådighed. Grønlands Statistik vil ikke aktivt forsøge at sælge flere opgaver og anser det ikke ubetinget som en succes, hvis mængden af betalte opgaver øges. Grønlands Statistik er i et vist omfang med til selv at udhule det fremadrettede forretningsgrundlag for rekvirerede opgaver ved at øge detaljeringsgraden i statistikbanktabellerne og ved at indarbejde opgørelser, der ofte efterspørges, i den statistikproduktion, der dækkes af finanslovsbevillingen.
Grønlands Statistik vil søge at begrænse rekvirerede opgaver til udelukkende at være tabeller på baggrund af registerkørsler. I det omfang kunder ønsker undersøgelser baseret på interviews, kan Grønlands Statistik efter godkendelse fra Datatilsynet bidrage med udtræk fra befolkningsregisteret til brug for stikprøverne. Som udgangspunkt gennemfører Grønlands Statistik ikke selv interviews, men vil i visse tilfælde kunne anvende interviews fra grønlandske eller danske intervieworganisationer.
Centraladministrationen og kommunerne anvender ofte eksterne konsulenter og forskere til at udarbejde rapporter og analyser, hvor Grønlands Statistiks opgørelser er centrale kilder. Efter konsulenterne har fået tildelt en opgave, bestiller de ofte særkørsler hos Grønlands Statistik eller køber adgang til pseudoanonymiserede data til egne analyser på Grønlands Statistiks server.
Grønlands
Statistik vil søge at øge opmærksomheden på, at Grønlands Statistik med fordel
kan konsulteres, inden eksterne konsulenter hyres til at lave analyser og
rapporter med statistisk indhold. Grønlands Statistik er af den opfattelse, at
nogle af ovennævnte rapporter og analyser kan laves med et mindre
ressourceforbrug. Grønlands Statistik kan således være behjælpelig med at
vurdere, hvilke tal der allerede findes i Statistikbanken, hvilke opgørelser
der kan dannes fra eksisterende registre i Grønlands Statistik med en relativ
lille arbejdsindsats, og hvilke der kræver en større arbejdsindsats i form af
samkøring af datasæt eller indhentning af nye oplysninger.
2.5 Administrative opgørelser
Grønlands Statistik anvender så vidt muligt internationale begreber, klassifikationer og metoder, når der udarbejdes statistikker. I nogle tilfælde er disse statistikker ikke præcist det, der efterspørges af de personer, der arbejder med et fagområde i dagligdagen - eksempelvis i centraladministration eller kommunernes administration. Ofte efterspørges eksempelvis opgørelse af tømrere uddannet fra Bygge- og anlægsskolen i Sisimiut fremfor det internationale begreb ”personer med erhvervsuddannelse indenfor ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion”.
Fremadrettet vil Grønlands Statistik gå i dialog med de relevante myndigheder med henblik på, at Grønlands Statistik kan udarbejde administrative opgørelser. Det er særligt relevant indenfor områder, hvor administrative opgørelser relativt nemt kan udarbejdes ud fra de registre, som Grønlands Statistik allerede har opbygget. Det gælder eksempelvis områder indenfor offentlige finanser og lønninger samt arbejdsmarkeds- og undervisningsområdet. En forudsætning for Grønlands Statistik er, at der følger økonomiske ressourcer med, og at Grønlands Statistiks krav til datasikkerhed og datafortrolighed ikke kompromitteres.
Hovedparten af
statistikkerne på folkeskoleområdet udarbejdes i dag af Uddannelsesstyrelsen,
mens uddannelsesstatistik for andre områder udarbejdes af Grønlands Statistik.
Med den øgede fokus på forløbsanalyser f.eks. i forbindelse med opgørelser af
ungemålgruppen, er det væsentligt, at der sker en tæt koordinering mellem
Grønlands Statistik og
Uddannelsesstyrelsen.
2.6 Formidling
Grønland Statistik vil i højere grad anvende kortere publikationer med fokus på interessante udviklinger i tallene. Dokumentation og metodebeskrivelser flyttes samtidig fra publikationer til relevante afsnit på hjemmesiden. De kortere publikationer skal indeholde links til mere detaljerede opgørelser i statistikbanken.
Forkortelse af publikationerne gennemføres både for at sikre større interesse for statistikken og for at mindske ressourceforbruget til oversættelse. Dermed kan medarbejderne også i højere grad fokusere på at øge omfanget og forbedre kvaliteten af de oplysninger, der er tilgængelige i Statistikbanken.
I tilknytning til publikationer udsendes der ofte en pressemeddelelse. Grønlands Statistik vil fremadrettet - i forbindelse med den enkelte udgivelse vurdere, om det er hensigtsmæssigt med en pressemeddelelse. En pressemeddelelse forudsætter en væsentlig nyhedsværdi i nye statistikker og skal udformes, så medierne direkte kan citere pressemeddelelsen.
I forbindelse med denne yderligere satsning på statistikbanken som den primære formidlingskanal er der behov for en opprioritering af kursusindsatsen for brugere. Grønlands Statistik vil løbende tilbyde kurser for såvel studerende, personer, der anvender statistik professionelt, som den almindelige borger. Det kan være et problem at vejlede brugere udenfor Nuuk. Derfor bliver kursusudbuddet suppleret med instruktionsfilm, der kan ses online, men alt efter interesse vil kurser udenfor Nuuk også kunne arrangeres.
IT-medarbejdere kan hente data i statistikbanken og genbruge data i programmer, fx apps til mobiltelefoner, særlige grafiske præsentationer på hjemmesider osv. Data er åbnet for alle brugere ved at give adgang til et API (application programming interface). Grønlands Statistik bruger det svenske statistikkontors udgave af API, fordi den kan fungere direkte i forbindelse med statistikbanken.
Der er allerede taget hul på de nye muligheder med API ved opdatering af turismehjemmesiden www.tourismstat.gl. Grønlands Statistik udnytter desuden selv de nye muligheder både med henblik på at forbedre egne grafiske præsentationer, men også for at opnå erfaring, som kan danne grundlag for eksempler til og dialog med interesserede brugere. Den programkode, der anvendes på Grønlands Statistiks egen hjemmeside, er gratis tilgængelig for offentligheden med henblik på at tilskynde statistikbrugerne til at udnytte API’ens muligheder.
Mulighederne for en programmeringsmæssig tilgang til datavisualisering planlægges suppleret med forsøg med infografik, bl.a. for at skabe større interesse for Grønlands Statistiks opdateringer på Facebook. Dette arbejde er en oplagt mulighed for at høste erfaringer med brugen af R; et open-source programmeringssprog med anerkendte udvidelser til datavisualisering.
Statistikbanken bruges i dag primært til at formidle adgang til de statistikker, som Grønlands Statistik selv producerer. Herudover indeholder Statistikbanken enkelte statistikker, som uden datakontrol fra Grønlands Statistik lægges i banken - eksempelvis tal fra Embedsdyrlægen og Landslægeembedet.
Grønlands Statistiks ambition er, at flere institutioner benytter Statistikbanken, således at Grønlands Statistiks hjemmeside i endnu højere grad bliver den centrale hjemmeside for data om Grønland. Forudsætningen for at benytte Statistikbanken som formidlingskanal er, at leverandørerne lever op til visse standarder for kvalitet og uafhængighed, at tabellerne indeholder en tydelig kildeangivelse, og at der er tale om tabeller, som opdateres løbende, minimum en gang om året.
Med inspiration
fra det finske statistikkontor har Grønlands Statistik udviklet makroer, der
letter arbejdet med at danne statistiktabeller. På længere sigt kan disse
makroer også anvendes i forbindelse med dokumentation af statistiske registre
og medvirke til at ensarte variabler og beskrivelser på tværs af
statistikområder.
2.7 Adgang til anonymiserede eller pseudoanonymiserede mikrodata
Grønlands Statistiks formidling af oplysninger på person- og virksomhedsniveau (= mikrodata) er begrænset af persondataloven og statistikloven, som fastsætter, at oplysninger om enkeltpersoner eller enkelte virksomheder, som Grønlands Statistik modtager, ikke må videregives til andre.
Grønlands Statistik kan tillade personer, der ikke er ansat i Grønlands Statistik, at lave tabeller og analyser på Grønlands Statistiks pseudoanonymiserede mikrodata. At data er pseudoanonymiseret betyder, at personnummer, adresse og andet, der umiddelbart identificerer en person, er erstattet med løbenumre. Pseudoanonymiserede data er ikke nødvendigvis helt anonyme, fordi det i et datasæt nogle gange er muligt at finde oplysninger om enkeltpersoner ved bagvejsidentifikation. Det kan eksempelvis i et datasæt være muligt at gætte oplysninger om en persons indkomst ud fra oplysninger om personens alder, uddannelse, civilstand, antal børn, bopæl mv. - især for personer med højere indkomst end gennemsnitsindkomst i området.
Statistikloven
og den tilhørende datafortrolighedspolitik tillader kun adgang til
pseudoanonymiserede data i forbindelse med forskning og lovforberedende
arbejde. De nærmere betingelser for adgang til data er beskrevet i Grønlands
Statistiks datafortrolighedspolitik. Adgang til pseudoanonymiserede mikrodata stilles til rådighed gennem en ekstern
elektronisk adgang til Grønlands Statistiks server. Der gives adgang til data
fra egen arbejdsplads over internettet og under særlige vilkår. Et af vilkårene
er, at Grønlands Statistik overvåger de tabeller, der dannes, og som
efterfølgende hentes fra Grønlands Statistiks server.
2.8 Sprog
Ca. 20 pct. af hjemmesidens brugere kommer fra lande uden for Grønland og Danmark. De høje tal indikerer, at interessen for Grønlands Statistiks arbejde også er stor i andre lande. Fra 2019 udgives Greenland in Figures hvert år på grønlandsk, dansk samt engelsk, og tabellerne i statistikbanken bliver også udgivet på engelsk, men der er utvivlsomt et behov for yderligere udgivelser på engelsk.
Det er en
udfordring for oversættere og læsere af statistikker på grønlandsk, at mange
grønlandske termer bliver dannet fra oversættelse til oversættelse. En dansk
term i en tekst kan være oversat med beskrivelser på grønlandsk og kan være
oversat på flere forskellige måder i samme tekst. For at afhjælpe problemet er
Grønlands Statistik startet med at standardisere grønlandske termer ved at
samle begreber ind fra forskellige statistikker. I tilknytning til
tolkesystemet oprettes under Sprogsekretariatet en database med faste
grønlandske oversættelser af fagudtryk. De termer, som Grønlands Statistik
indsamler, kan på længere sigt indgå i sprogsekretariatets database.
2.9 Grønland i tal
Fra 2018 er Statistisk Årbog sammenlagt med Greenland in Figures. Greenland in Figures bliver fremadrettet en række tabeller, som suppleres med korte tekster, som genbruges på hjemmesiden.
Omlægningen af årbogen til en tabelsamling skyldes et ønske om at begrænse omfanget af oversættelser i takt med det stigende antal udgivelser. Samtidig er det Grønlands Statistiks vurdering, at brugerne i dag i høj grad har muligheder for at finde oplysninger, der svarer til de samfundsbeskrivende afsnit om lovgivning mv. på internettet f.eks. www.sullissivik.gl (socialområdet), www.peqqik.gl (sundhedsområdet), www.aka.gl (indkomster), www.asiaq.gl (klima) mv.
Fra 2019 udkommer Greenland in Figures også på grønlandsk (Kalaallit Nunaanni kisitsisit 2019) og dansk (Grønland i tal 2019), dog i 2019 grønlandsk og dansk kun som pdf-filer på hjemmesiden. I 2020 blev pjecen trykt på alle tre sprog. Igen er der fokus på, at tekstafsnit fra udgivelsen kan genbruges på hjemmesiden.
Årbogen
indeholdt tabeller på områder, som for tiden ikke dækkes af Grønlands
Statistiks ordinære udgivelser, eksempelvis klima, råstofområdet og
folkeskolen. Disse tabeller videreformidles fremover ved, at der oprettes
tabeller i statistikbanken, hvorfra der kan laves udtræk.
2.10 Surveys og alternative
kilder til statistik
Nationale statistikkontorer baserer traditionelt deres statistikker på udtræk fra administrative registre og fra surveys blandt personer og virksomheder. Grønlands Statistik bruger dog næsten udelukkende administrative registre.
Grønlands Statistik har ikke planer om at anvende surveys til løbende statistikker. Der er imidlertid behov for, at Grønlands Statistik kan servicere forskere mv., der ønsker at gennemføre surveys med vejledning og en række services i form af stikprøveudtræk, registerbaseret analyse af bortfald og opregning mv. Det er i første omgang planen at oprette et vejledende afsnit om surveys på Grønlands Statistiks hjemmeside.
Som en del af den globale fokus på big data er statistikkontorerne i andre dele af verden begyndt at fokusere på andre kilder til statistik. Grønlands Statistik vil i de kommende år søge at udvide erfaringerne med at bruge alternative datakilder. Butikkernes stregkoder, hvor salget på enkelte varegrupper registreres, kan eksempelvis medvirke til at forbedre vægt fordelingen i forbrugerprisindekset og delvis erstatte forbrugsundersøgelser i nationalregnskabet. Data om telefonforbrug kan anvendes til at estimere fordelingen på nationaliteter, der besøger Grønland. Forsøgene med alternative datakilder skal så vidt muligt ske i samarbejde med relevante samarbejdspartnere og bl.a. bruges til at høste erfaringer til kommende revisioner af statistiklovgivningen.
Grønlands Statistik anvender i dag WPS som den primære software til databehandling. I WPS anvendes programmeringssproget SAS. Licenserne til WPS er imidlertid væsentligt billigere end tilsvarende fra SAS Institute, og WPS har yderligere den fordel, at det også kan køre scripts skrevet i programmeringssproget R. R er et open-source statistikprogram og programmeringssprog, som i dag anvendes hyppigere end SAS på de uddannelsesinstitutioner, som Grønlands Statistik rekrutterer fra. En fuldstændig overgang til R vil derfor være en mulighed på længere sigt.
Et hurtigt skifte fra SAS til R vil være problematisk, fordi alle programmer og datasæt skal omlægges, og medarbejderne skal lære et nyt programmeringssprog. Et skifte vil imidlertid indebære en række fordele med hensyn til fremtidig rekruttering i retning af, hvor attraktiv en arbejdsplads Grønlands Statistik er, og hvilke efteruddannelsesmuligheder der er.
Grønlands Statistik vil i første omgang høste erfaringer med R fra arbejdsopgaver, der ligger ud over den faste statistikproduktion. Det er f.eks. oplagt at bruge R til datavisualisering, indhold til sociale medier, og automatisk dannelse af rapporter. Herudover kan det være relevant at anvende R til projekter, hvor der samarbejdes om programkode med andre landes statistikkontorer, forskningsmiljøer mv. eksempelvis befolkningsfremskrivninger. Fast statistikproduktion bliver indtil videre beholdt i SAS.
2.12 Indberetninger til internationale organisationer
Grønlands Statistik indberetter løbende til organisationer under FN og en række andre internationale organisationer. Grønlands Statistik indberetter data fra statistikker, der allerede laves, mens der kun i meget begrænset omfang udarbejdes særskilte opgørelser. Grønlands Statistik modtager betaling for indberetninger til Nordisk Råds statistikbank, men indberetter også på dette område overvejende data fra statistikker, der i forvejen udarbejdes.
Grønlands Statistik mødes løbende af ønsker om nye statistikker, indikatorer eller nye opgørelsesformer primært i tilknytning til departementernes deltagelse i internationalt samarbejde. Ønsker til nye opgørelser i forbindelse med internationalt samarbejde indgår i bestyrelsens prioriteringer af de økonomiske og personalemæssige ressourcer på lige fod med ønsker, der udspringer af lokale ønsker. Grønlands Statistik anvender i forvejen, så vidt det er muligt, internationale begreber, klassifikationer og metoder, når der udarbejdes statistikker, således at der er mulighed for internationale sammenligninger.
2.13 FNs verdensmål
FN har vedtaget
17 mål for en bæredygtig verden, som medlemslandene er enige om at forfølge.
Grønlands Statistik har ansvaret for at udarbejde hovedparten af de
statistikker, der skal belyse, om udviklingen i Grønland går den rigtig vej og
i det rigtige tempo.
Grønlands
Statistiks opgaver i forbindelse med opfølgning på verdensmålene er ikke
endeligt fastlagt. En langsigtet prioritering og plan for Grønlands Statistiks
arbejde kan først vedtages efter Naalakkersuisut har
vedtaget en handlingsplan. Når der
foreligger en handlingsplan fra Naalakkersuisut vil
Grønlands Statistik vurdere, om der skal ændres i prioriteringen af de
statistikker, der udarbejdes for at følge op på verdensmålene.
FN har udpeget
mere end 200 globale indikatorer, som er udgangspunktet for den statistiske
opfølgning på verdensmålene. En del af de globale indikatorer er imidlertid
ikke relevante for Grønland, eller det er ikke muligt at skaffe de relevante
data. For en række indikatorer gælder det, at FN endnu ikke har fastlagt en
metode til at udarbejde indikatoren, eller at indikatoren ikke er baseret på
statistik, men i højere grad på en rapportering om landenes lovgivning (f.eks.
ligestilling). Udgangspunktet er fortsat, at bevillingen til Grønlands
Statistik skal anvendes til at udvikle de statistikker, der har den største
relevans for Grønland.
Grønlands
Statistik stræber efter gradvist at dække flere globale indikatorer, men fokus
er primært på nationale indikatorer.
Nationale indikatorer medvirker til, at Grønland hurtigere kan måle
udviklingen mod verdensmålene. De administrative udgifter begrænses, og der
sikres fokus på områder, der er særligt relevante for Grønland. Ulempen ved nationale indikatorer er, at det
kan være sværere at sammenligne Grønland med andre lande.
Centralt i
Grønlands Statistiks arbejde med verdensmålene er den oversigt over
verdensmålsindikatorer, der ligger på Grønlands Statistiks hjemmeside,
www.stat.gl. Oversigten er en lettilgængelig bruttoliste over eksisterende
globale og nationale indikatorer, som udarbejdes af Grønlands Statstik, eller
formidles gennem Grønlands Statistiks Statistikbank. Målgruppen for oversigten
er alle, der ønsker at arbejde med verdensmålene. Naalakkersuisut,
kommuner, virksomheder, foreninger mv. kan således fra bruttolisten vælge de
indikatorer, som er relevante for de pågældende organisationens handleplaner.
Grønlands
Statistik arbejder løbende med at supplere listen over indikatorer f.eks. ved
at eksisterende statistikker og planlagte statistikker sættes ind i SDG-rammen.
Der arbejdes i øvrigt med at udvide listen med udgangspunkt i nedenstående
principper.
Der skal særlig
fokus på at udvikle indikatorer for de af verdensmålene, hvor der i dag er få
eller ingen tilgængelige indikatorer. Indenfor miljøområdet prioriteres det at
udarbejde indikatorer for fiskeriets bæredygtighed og for håndtering af affald.
Rådata til Grønlands Statistiks eksisterende produktion
hentes i stor udstrækning fra administrative registre i det offentlige. Det er
derfor oplagt fremadrettet at have fokus på, hvad der kan hentes fra planlagte
IT-systemer, og hvad der er af uudnyttede muligheder i de eksisterende
IT-systemer. På socialområdet er der planlagt et sagsstyringssystem,
som i første omgang introduceres på børneområdet. Det betyder bedre mulighed
for at følge underretninger til de sociale myndigheder og eventuelle
efterfølgende anbringelser. Indenfor kriminalområdet
skal det undersøges, om det er muligt at udnytte oplysninger om ofre for
kriminalitet til en systematisk statistik.
Naalakkersuisuts initiativer f.eks. i form af redegørelser
og ny lovgivning kan ofte bruges som afsæt for nye statistikker. Det forventes,
at Naalakkersuisuts arbejde med en
handicapredegørelse fører til mere systematisk dataindsamling på området i
fremtiden. Desuden kan arbejdet med indikatorer til den fælles
grønlandsk-danske arbejdsgruppe om udsatte børn genbruges i
verdensmålssammenhæng.
Som grundlag for
analyser af den grønlandske økonomi arbejdes der med en samordning og
tilhørende kvalitetsløft af de centrale erhvervsstatistikker og økonomiske
statistikker. Det er bl.a. nødvendigt i forbindelse med det aktuelle samarbejde
med DREAM om opbygning af økonomiske modeller og fiskerikommissionens ønsker om
flere analysemuligheder for fiskeriet. Planerne skal ses i sammenhæng med
verdensmål 17, som understreger vigtigheden af det datamæssigt grundlag til
samordning af forskellige initiativer for at nå verdensmålene.
Nedenfor
oplistes, hvilke indikatorer der arbejdes på at udvikle, bl.a. med afsæt i
ovenstående principper:
-
SDG 3: Sundhed og trivsel
Sengedage
Personer med handicap
-
SDG 9: Industri, innovation og
infrastruktur
Adgang til højhastighedsinternet fordelt på lokaliteter
-
SDG 10 Mindre ulighed
Pensionsstatistik
-
SDG 11: Bæredygtige byer og
lokalsamfund
Affaldshåndtering fordelt på lokaliteter
-
SDG 14 Livet i havet:
Økologisk bæredygtigt fiskeri
-
SDG 16 Fred, Retfærdighed og stærke
institutioner
Børneanbringelser og underretninger
Ofre for anmeldt kriminalitet
-
SDG 17 Partnerskab for handling –
Sammenhængende analyseapparat
Inklusion af selskabssektor i offentlige finanser
Betalingsbalance
Satellitregnskab fiskeri